Bookmark and Share

Åbent hus hos Skibby Skovbørnehave

23, april 2009   //   redaktionen   //   Skibby
Fredag er der åbenhust i Skibby Skovbørnehave. Foto: Skibby Skovbørnehave.

Fredag er der åbenhust i Skibby Skovbørnehave. Foto: Skibby Skovbørnehave.

I morgen, fredag d. 24. april, holder Skovbørnehaven åbent hus i tidsrummet 13 – 17 på Skovvejen 34 i Sønderby (lige før Østskov).

Med udgangspunkt i det stråtækte hus i udkanten af skoven, nyder både børn og voksne at bruge naturen i dagligdagen – året rundt.

Til huset hører en dejlig have med klatretræer, frugttræer, højbede, sandkasse, gynger, værksted, bålhus og den tørlagte båd Mary, som giver børnene inspiration til både leg og fysisk aktivitet.

I skovbørnehavens aktiviteter lægges der vægt på at barnet udvikler sin selvtillid og selvforvaltning, så det lærer at turde tage et ansvar. Tryghed og omsorg for et barn giver overskud til at styrke venskaber, leg og udfoldelse.

Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.

Readers Comments (0)