Kørte spritkørsel på knallert
22, maj 2009 // redaktionen // Jægerspris
En 46-årig mand fra Kulhuse blev onsdag eftermiddag anholdt for spirituskørsel.
Politiet fik en anmeldelse om, at en meget påvirket mand kom kørende ad Byvej i Frederikssund på en knallert.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor den standsede manden og fik ham til at puste i alkometeret. Han blev derefter anholdt og taget med, så han kunne få taget en blodprøve.


