Lejre Kommune mistænker medarbejder for bedrageri
30, oktober 2009 // redaktionen // BramsnæsEn medarbeder ved Lejre Kommune er blevet meldt til politiet, mistænkt for bedrageri.
Torsdag konstaterede Lejre Kommune, at en en administrativ medarbejder uretmæssigt havde overført 700.000 kr. til sin egen konto. Forholdet blev fundet i forbindelse med en kontrol af de kommunale udbetalingssystemer.
Lejre Kommune har iværksat yderligere interne undersøgelser af disse og andre systemer for at afdække, om der er andre uretmæssige forhold.
Medarbejderen blev med øjeblikkelig virkning fritaget for tjeneste og kommunen har taget de fornødne ansættelsesretlige skridt. Desuden blev medarbejderens adgang til alle systemer lukket med øjeblikkelig virkning.
Sagen har givet anledning til, at Lejre Kommune gennemgår alle procedurer og systemer for at vurdere, om de nuværende revisions- og kontrolsystemer er tilstrækkelige.

