I dag tændes juletræet i Jægerspris
29, november 2009 // redaktionen // Det sker, JægersprisI dag tændes det store juletræ på Kulturhuset Rejsestaldens gårdsplads.
Træet er skænket af Kong Frederik d. VII’s stiftelse.
Hele dagen er der julehygge i og ved Rejsestalden. Foreningen Husets Venner på Lejrvej holder både julecafé i Rejsestalden og et stort store Jule-Dannermarked på gårdspladsen og på Danner Seminariet, lige ved siden af Rejsestalden. Overskuddet fra café og marked går til drift og aktiviteter på Lejrvej.
Det er dyrene fra Hakkebakkeskoven, som tænder juletræet og nissepiger fra Hornsherred Rideklub kommer til hest.
Programmet ser således ud:
Kl. 11-17 Jule-Dannermarked på Danner Seminariet og på Rejsestaldens gårdsplads samt julecafé i Rejsestalden
Kl. 15.00 Frederikssund StreetBand spiller på gårdspladsen
Kl. 15.30 Optræden ved JAS med smagsprøver på Dyrene i Hakkebakkeskoven
Kl. 15.40 Nissepiger på hest ved Hornsherred Rideklub
Kl. 16.00 Juletræet tændes af Dyrene i Hakkebakkeskoven (JAS) – Godteposer til alle børn

