Bookmark and Share

SuperBrugsen bygger landingsbane til Julemanden

23, november 2009   //   redaktionen   //   Jægerspris

superbrugsen-julemand
Den seneste tids byggeaktivitet omkring SuperBrugsen i Jægerspis skyldes ikke kun en større udbygning af butikken, som de fleste går og tror.

SuperBrugsens uddeler Søren Brøgger har modtaget et nødråb fra julemanden:

“Jeg kan ikke nå rundt til alle de artige børn og har derfor brug for et centralt sted at samle alle børnenes julesokker”.

Søren har sagt “ja” til udfordringen og begyndte derfor først i oktober etableringen af en landingsbane til julemandens kane bag butikken.

Fra i dag kan alle børn komme ned i SuperBrugsen og aflevere en julestræmpe, som julemanden så vil fylde godter i, i løbet af december. Strømperne vil indgå som en del af SuperBrugsens julepynt indtil de hentes igen.

Strømperne kan afleveres fra i dag og frem til den 29. november. De skal mærkes med tydelig navn og adresse. Børnene kan, sammen med mor og far, afhente strømperne den 22. og 23. december.

Readers Comments (0)