Bookmark and Share

Flot Fjordkunst arrangement på J.F. Willumsens Museum

17, februar 2010   //   redaktionen   //   Jægerspris

Det var et flot arrangement, som Fjordkunst.dk havde på J.F. Willumsens Museum.

Det var et flot arrangement, som Fjordkunst.dk havde på J.F. Willumsens Museum.


Foreningen Fjordkunst.dk afholdt i torsdags et flot arrangement på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund.

Der var en god stemning da Fjordkunst.dk bød på rundvisning i museet og derefter en lille lækker anretning i cafeen sammen med kunstnere fra Fjordkunst.

- Jeg synes det var en rigtig god ide med et arrangement på Willumsen, eftersom jeg har boet i området i 30 år og aldrig nogensinde har besøgt J.F. Willumsens Museum. Nu var muligheden der, siger Jeanette Nørregaard, der torsdag lagde vejen forbi Fjordkunst.dks arrangement. Hun fortsætter:

- Samtidig interesserer jeg mig meget for kunsten i området. Jeg har besøgt flere kunstnere, og synes at det er en rigtig god idé, at nu er endnu flere kunstnere gået sammen med en bred vifte af kunst. Jeg ser frem til lignende arrangementer som gør, at man kommer hjemmefra ‘når nogen trykker på den rigtige knap’. I Frederikssund-området har der aldrig rigtig været noget af ‘den slags’, at man sammen med kunstnere laver arrangementer. Jeg glæder mig til Åbne Atelier Døre den 8.-9. maj. Jeg har i øvrigt gode venner med, som også var meget begejstrede.

Readers Comments (0)