Bookmark and Share

El-nettet moderniseres i Ejby

26, marts 2010   //   redaktionen   //   Bramsnæs

Lejre Kommune er i gang med at modernisere det gamle el-net i kommunen. Det betyder blandt andet, at gamle luftledninger bliver taget ned og i stedet lægges der el-kabler i jorden.

I den forbindelse har Lejre Kommune valgt også at udskifte de eksisterende lysmaster med luftledninger forskellige steder i kommunen.

Nu er turen kommet til Ejby området, hvor Dong Energy snart begynder arbejdet med opgravning af ca. 14 km vejstrækning og opsætning af ca. 200 master. Kabellægningen vil starte omkring 1. april og forventes at være afsluttet med udgangen af juli måned.

Som følge af graveaktiviteterne på fortove og i rabatarealer langs vejskel, må trafikanterne forvente, at der kan forekomme mindre trafikomlægning i anlægsperioden.

DONG Energy og Lejre Kommune oplyser, at de vil gøre hvad de kan for, at borgere og trafikanter oplever så få gener som muligt. DONG Energy underretter direkte de borgere (lodsejere), der bliver direkte berørt af kabellægningen.

Readers Comments (0)