Bookmark and Share

Frederikssund Kommune udliciterer rengøringen

29, april 2010   //   redaktionen   //   Jægerspris, Skibby

Byrådet i Frederikssund Kommune vedtog i går, at indgå aftale med to firmaer om at varetage den kommunale rengøring.

Beslutning om at udlicitere rengøringen blev taget i november sidste år på baggrund af en analyserapport. Ønsket fra byrådets side er, at opnå besparelser på rengøringsområdet.

Efter gennemført høring og udbudsrunde har Byrådet nu besluttet at indgå aftale med ISS Facility Service A/S omkring rengøringsopgaverne, og med SIKA Rengøring A/S omkring vinduespolering.

Byrådet forventer en besparelse på 10,2 mio. kr. i 2011, samt et yderligere provenu på 5 mio. kr., stigende til 8,6 mio. kr. fra 2012 og fremover.

I henhold til gældende regler skal der gå mindst ti dage fra Byrådets beslutning, før parterne kan underskrive kontrakt.

Kontrakterne forventes underskrevet den 18. maj 2010.

Readers Comments (0)