Bookmark and Share

Masser af musik på Hornstock

26, maj 2010   //   redaktionen   //   Det sker, Skibby

hornstocklogo
Den kommende weekend står i musikkens tegn, når den lokale musikfestival – Hornstock – fredag slår portene op til tre dage med musik og fest i Skibby.

Årets program er fyldt med god musik. Fredag åbner Hornstock Allstars showet og i løbet af dagen spiller blandt andre Taboo, White Knight og Rockkompagniet.

Lørdag byder på et væld af spændende navne som pigebandet Jane Doe, Tingfinder, Gas & Vand, J.D & the Bopcats og Rockbandet. Lørdag aften slutter E-Street Jam af med en lang række af Bruce Springsteens allerstørste hits.

Søndag byder Hornstock blandt andet på KuffertBanden og Dire Straits Jam. Lasse slutter af og lukker dette års Hornstock.

Også for børnene..
Det er ikke kun musik og fadøl det hele. Hornstock har tænkt på børnene og lørdag er der masser af aktiviteter for de yngste festivaldeltagere. Her er det blandt andet muligt at designe sin egen t-shirt, få malet sit ansigt, ride på pony og hoppe i hoppeborg.

Info:
Hornstock 2010
Dato: 28. – 30. maj 2010. Hornstock åbner fredag kl. 16.00 og slutter søndag kl. 16.00.
Sted: Selsøvej 16, Skibby.

Du kan læse hele programmet på www.hornstock.dk

Readers Comments (0)