Jægerspris fester i weekenden
29, juni 2010 // redaktionen // Det sker, Jægerspris
Fredag starter tre dage med fest og kræmmermarked i Jægerspris. Her er det en af tivoliforlystelserne fra sidste år Arkivfoto: Hornsherredavis.dk
På fredag åbner årets udgave af Jægerspris Festen.
Udover det store kræmmermarked med masser af boder, så byder Jægerspris Festen også på et kæmpe Tivoliland med forlystelser for både store og små.
Men hvad er en fest uden dans og musik? – ikke særlig festligt i hvertfald. Derfor er der også sørget for god live musik med Queen Machine, Kings Of Rock, Michael Jackson Tribute, Hvide Løgne og Ohne Lederhosen.
Midt i det hele, holder Lions loppemarked i den gamle gymnastiksal og lørdag er der også Dannermarked ved Rejsestalden på Hovedgaden.
Festen starter fredag klokken 14.00 og slutter søndag klokken 18.00
Hele det omfattende program for den tre dage lange fest, kan læses på www.jpfest.dk.

