Åbent hus på brandstationen i Kr. Hyllinge
27, august 2010 // redaktionen // Bramsnæs, Det skerI morgen holder Lejre Brandvæsen åbent hus på brandstationen i Kirke Hyllinge.
Det sker i forbindelse med at Lejre brandvæsen har erhvervet sig nye Brandbiler, såkaldte autosprøjter, som man gerne vil vise frem.
Samtidig vil det også være muligt at se andet udstyr og tale med de lokale brandmænd.
Der vil også være forskellige demonstrationer i løbet af arrangementet. Blandt andet vil brandfolkene demonstrere brugen af frigørelsesværktøj, skumudlægning og slukke en grydebrand med brandtæppe.
Info:
Åbent hus – Lejre Brandvæsen Station Nord.
Dato: Lørdag d. 28. august kl. 10 – 12.
Sted: Brandstationen, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge.

