Bookmark and Share

Grønt flag til Skolen i Skibby

27, oktober 2010   //   redaktionen   //   Skibby

I går var borgmester Ole Find Jensen, Frederikssund Kommune på besøg på Skolen i Skibby.

Anledningen til borgmesterens besøg var, at Skolen i Skibby har fået tildelt Det Grønne Flag af Friluftsrådet.

Borgmesteren overrakte flaget, som Skolen i Skibby har ret til at flage med i 12 måneder.

Det Grønne Flag er en anerkendelse af, at skolen haft et omfattende undervisningsforløb af høj kvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. På Skolen i Skibby har man arbejdet med emnet Økologisk Prouktion.

Fakta:
Skolen i Skibby er et kombineret undervisnings- og behandlingstilbud for elever med psykosociale problemer, der gør, at de ikke kan klare sig i en almindelig skoleklasse, og mulighederne i folkeskolen og dennes specialundervisning er udtømte. Eleverne har det til fælles, at de blokerer for undervisning af sociale og følelsesmæssige årsager.

Readers Comments (0)