Mulige indbrudstyve tilbageholdt af vidner
26, januar 2011 // redaktionen // BramsnæsTirsdag formiddag blev politiet kaldt ud til Lyndbyparken, hvor to personer luskede rundt ved et hus.
Anmelderen og et vidne fulgte efter personerne, der havde parkeret en bil i en indkørsel. Anmelder og vidnet spærrede dem vejen for den videre færden ved hjælp af en bil.
Politiet kom frem til stedet og overtog de to tilbageholdte, der var en 19-årig mand fra Frederiksberg og en 20-årig uden fast adresse. I de to anholdtes bil blev fundet guldskeer, smykker, koben m.v. der alt i alt tydede på, at de to havde været på tyvetogt.
Sagen og de to anholdte blev overgivet til den særlige indbrudgruppe.
Efter afhøring blev de to løsladt.

