Bookmark and Share

36-årig fra Skibby taget med narko

28, april 2011   //   redaktionen   //   Jægerspris, Skibby

En politipatrulje observerede omkring kl. 02.30 i nat to mistænkelige biler med fire personer på Ågade i Frederikssund.

Det viste sig at den ene bil var brugsstjålet og forsynet med stjålne nummerplader, ligesom der blev fundet indbrudsværktøj i bilerne.

En 36 årig mand fra Skibby, der var fører af den ene bil, blev konstateret påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og indbragt til prøveudtagning, ligesom han blev fundet i besiddelse af narko, hvilket han også blev sigtet for.

Der blev foretaget yderligere anholdelser af en 27 årig mand fra Jægerspris, en 26 årig mand fra Frederikssund og en 20 årig mand fra Veksø, der ligeledes blev indbragt til politistationen.

Readers Comments (0)