Edderkop udløste tyverialarmen på Kr. Hyllinge Skole

Arkivfoto: augustfinster / Pixabay
Klokken 04.53 her til morgen modtog Midt- og Vestsjællands Politi oplysninger om, at flere tyverialarmer var gået i gang på Kirke Hyllinge Skole.

Da politiet og alarmselskabet ankom til skolen kunne de efter at have undersøgt stedet nærmere konstatere, at der ikke havde været indbrud – eller forsøg på indbrud.

Ved nærmere undersøgelse af årsagen til tyverialarmerne viste det sig, at en edderkop havde valgt at placere sit edderkoppespind lige foran en bevægelsessensor i et klasselokale. Den travle edderkop havde så tilsyneladende fået tyverialarmen til at gå i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.