Traktor kørte ind i hus

Det var dette hus en traktor kørte ind i. Foto: Hornsherred Avis.
Det var dette hus en traktor kørte ind i. Foto: Hornsherred Avis.

Politi og redningsberedskab blev mandag eftermiddag kort før klokken 17 kaldt ud til et færdselsuheld på Vellerupvej i Nr. Hyllinge.

Her var en traktor kørt ind i et hus, som efter påkørslen var i fare for at styrte sammen.

Det viste sig, at en 25-årig mand fra Kirke Hyllinge var kommet kørende i traktoren da han fik tekniske problemer, så traktoren begyndte at slingre. Da han bremsede, blokerede det ene hjul, så han mistede herredømmet over traktoren og påkørte et hus.

Redningsberedskabet vurderede, at huset var i fare for at styrte sammen, hvorfor afstivningsmateriel blev rekvireret.

Ingen kom til skade som følge af uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *