Ung mand fra Jægerspris anholdt: Røvede mobiltelefon

Foto: Politi.dk

En 18-årig mand fra Jægerspris er blevet anholdt i en sag om røveri mod en anden 18-årig mand fra Hillerød.

Røveriet fandt sted på Vejlesøvej ved Holte Station onsdag eftermiddag omkring kl. 17.40.

Den 18-årige fra Hillerød havde sat en mobiltelefon til salg på nettet og skulle træffe en køber på stedet. Under mødet blev han skubbet rundt af tre personer, der fratog ham mobilen og forsvandt.

En af politiets hundepatruljer blev sendt til stedet, hvor de efter søgning i Geel Skov fandt frem til en 18-årig mand fra Jægerspris, der blev anholdt. Den unge mand fra Jægerspris blev fundet i besiddelse af den frarøvede moibltelefon. Han blev taget med til politistationen.

Nordsjællands Politi eftersøger fortsat de to øvrige personer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *