Ville undvige kat: Bragede i stedet ind i vejskilt

Foto: Rolf Larsen
En person måtte køres til sygehuset, da en bilist torsdag eftermiddag ville undvige en kat og i stedet bragede ind i et vejskilt.

Uheldet skete kort før klokken 14, da en 44-årig mand fra Kirke Hyllinge kom kørende ad Elverdamsvej og kort før rundkørslen ved Kyndeløsevej ville undvige en kat på vejen. Det resulterede i, at han mistede herredømet over bilen og påkørte et stort vejskilt, hvorefter bilen endte i grøften.

En 43-årige kvindelig passager blev bragt til sygehus for kontrol efter uheldet. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man ikke kender hendes tilstand, men umiddelbart var oplysningerne, at der ikke var tale om alvorlig skade.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *