Frederikssund er årets højdespringer i DI’s erhvervsklimaundersøgelse

Modelfoto: StarFlames / Pixabay

Med et ordentligt spring op ad listen i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2017 er Frederikssund nu med i den bedste halvdel af kommuner med et godt erhvervsklima. I årets undersøgelse rykker Frederikssund hele 32 pladser frem – til en placering som nummer 45, det bedste resultat kommunen har opnået i de otte år, DI har lavet undersøgelsen.

rederikssund går frem over hele linjen inden for stort set alle kategorier. Virksomhederne er eksempelvis blevet mere tilfredse med den dialog, de har med politikere og embedsmænd. De oplever, at Frederikssund Kommune er blevet mere lydhør over for deres ønsker, og så har Frederikssund afskaffet dækningsafgiften, der er en særskat på erhvervsejendomme. Det kvitterer virksomhederne for med en markant bedre vurdering i kategorien skatter, afgifter og gebyrer.

– At Frederikssund Kommune har sagt endeligt farvel til dækningsafgiften er et meget positivt signal til virksomhederne om, at man vil det lokale erhvervsliv. At den omstridte afgift nu er væk, gør de lokale virksomheder mere konkurrencedygtige. Det kan også være med til at få nye virksomheder til at etablere sig i kommunen. Derfor vil jeg på det kraftigste opfodre de øvrige kommuner i hovedstadsområdet til at gøre det samme, siger DI Hovedstadens formand Poul Skadhede.

Nordsjællands bedste erhvervskommune, når man spørger virksomhederne, er dog stadig Furesø Kommune, der trods et dyk på 23 pladser, til en placering som nummer 37, stadig er Nordsjællands bedst placerede.

– Også i Furesø har man sat dækningsafgiften ned gennem flere år. Og der er grund til at rose Furesø Kommune for det arbejde, den gør for at forbedre forholdene for erhvervslivet generelt. Kommunen har blandt andet gjort en stor indsats for at gøre behandlingen af bygge- og miljøsager hurtigere og mere effektiv. Det betyder meget for den enkelte virksomhed, siger Poul Skadhede.

Det er imidlertid kun Allerød (41), Frederikssund (45) og Gribskov (75) kommuner, der går frem i Nordsjælland i LE 2017. Og helt generelt er de nordsjællandske kommuner lavt placeret. Hørsholm Kommune går mest tilbage med 39 pladser til en placering som nummer 71. Desuden falder Egedal (94), Fredensborg (82), Furesø (37), Halsnæs (87), Helsingør (91), Hillerød (63) og Rudersdal (81) tilbage i årets undersøgelse.

DI Hovedstadens formand Poul Skadhede ærgrer sig over, at erhvervsklimaet i de nordsjællandske kommuner bliver vurderet så lavt. Kommuner og virksomheder har en fælles interesse i, at forholdene for de private virksomheder er så attraktive som muligt.

Først og fremmest fordi et godt erhvervsklima skaber vækst og arbejdspladser i kommunen, og dermed giver råd til velfærd som for eksempel bedre ældrepleje og skoler, flere pædagoger i børnehaverne eller bedre kommunale veje. At der er virksomheder i en kommune er også grundlaget for, at kommunens indvandrere og flygtninge kan blive integreret på arbejdsmarkedet, og at der kan blive skabt de lærepladser, som unge efterspørger.

Oven i kommer de fordele, som ikke kan måles økonomisk – at det skaber en kommune, hvor familier både kan bo og arbejde og skabe sig det hele liv.

– Konkurrencen om at have det bedste erhvervsklima er hård, fordi mange kommuner gør det godt. I de senere år er tilfredsheden generelt steget, men det er ikke tilfældet i år. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet i mange af de nordsjællandske kommuner er faldende – til trods for, at vi i DI Hovedstaden ved, at mange kommuner tager mange gode tiltag. Derfor kan vi kun opfordre kommunerne til at blive endnu bedre til at informere om det gode, de gør, så virksomhederne lægger mærke til det og honorerer det, siger formand for DI Hovedstaden Poul Skadhede.

Om undersøgelsen:
7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher har svaret på undersøgelsen og de har bl.a. vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur, kommunernes image mv.

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *