Ældreministeren på besøg i Hornsherred


Ældreminister Thyra Frank. Foto: Sundheds- og Ældreministeret.

Ældreminister Thyra Frank (LA) var fredag på besøg to steder i Hornsherred.

Først var hun på besøg på Østergaard Aktivitetscenter i Lille Karleby ved Kirke Hyllinge, hvor Lejres Carsten Rasmussen (A) bød ministeren velkommen. Herefter blev det til en tur rundt i huset, hvor ministeren bl.a. fik mulighed for at hilse på kortspillere, madlavende mænd, salsadansere og billiardspillere – alle brugere af aktivitetscentret.

Efter besøget i Lille Karleby gik turen nordpå til Jægerspris, hvor ministeren besøgte omsorgscentret De Tre Ege.

Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V) og formanden for Velfærdsudvalget, Inge Messerschmidt (DF) tog i mod ministeren, der også fik lejlighed til at tale med nogle af beboerne og bl.a. se centrets sanserum og aflastningspladser. Også de frivillige, der hjælper til på centret, fik ministeren lejlighed til at hilse på.

Besøgende i Lille Karleby og Jægerspris var en del af ældreministerens rundtur i kommunerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.