Kronprinsesse Marys Bro: Har 11.000 underskrifter med til ministeren

Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen får fredag overrakt 11.000 underskrifter mod brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro. Foto: Niels Hougaard

I morgen fredag skal borger- og Facebookgruppen ‘Nej tak til brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro’, mødes med transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen for at fortælle om utilfredsheden med udsigten til at skulle betale for at køre over broen.

Ved besøget vil de omkring 11.000 underskrifter, der er blevet samlet ind mod brugerbetalingen, blive afleveret til ministeren. Underskrifterne er blevet samlet ind både via internettet, lister i forskellige butikker i hele kommunen og personligt indsamlede underskrifter.

En ændring af brugerbetalingen for broen vil kræve, at der i Folketinget vedtages en ny anlægslov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *