29-årig anholdt langt hjemmefra: Sigtet for narkokørsel

En 29-årig mand fra Jægerspris er blevet sigtet for bl.a. narkokørsel efter han blev standset i en bil ved Nørreballe på Lolland.

Den 29-årige blev standset fredag klokken 10.55 på Vestre Landevej.

Det viste sig, at bilen var afmeldt, og de nummerpladser, der sad på den, var stjålet.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi virkede den 29-årige påvirket af stoffer. Han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for tyveri af nummerplader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *