Bogsalg på Jægerspris Bibliotek

Måske er der mulighed for at finde spændende litteratur til sommerferien ved bogsalget på Jægerspris Bibliotek. Arkivfoto: Bequest / Pixabay
På mandag, d. 7. maj, starter bogsalget på biblioteket i Jægerspris.

Personalet på bibliotekerne arbejder løbende med at udskille slidte og forældede bøger, samt trimme samlingen så den hele tiden fremtræder indbydende og aktuel.

Derfor må en del titler nødvendigvis kasseres og udgå. Men i stedet for bare at smide dem ud, så giver bibliotekerne mulighed for at interesserede kan købe dem ved bogsalget.

Bogsalget fortsætter frem til og med lørdag d. 19. maj og foregår i bibliotekets betjente åbningstid.

Udover Jægerspris bibliotek er der også bogsalg i Slangerup Bibliotek i samme periode.

Der kan kun betales med kontanter eller ved brug af Mobile Pay, da bibliotekerne ikke modtager dankort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *