Indbrudstyv stjal smykker og værktøj

I løbet af mandag blev der begået indbrud i en villa på Elverdamsvej i Kr. Hyllinge.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi havde tyven formentlig skaffet sig adgang til huset ved at knuse en dobbelt termorude ved siden af hoveddøren og derefter stukket hånden ind og påvirket vrideren indefra.

Der var tegn på færden i alle rum idet skabe og skuffer var gennemrodede. Fra stedet blev der bl.a. stjålet værktøj, perlekæder, diamantring og kontanter.

Tyven har formentlig forladt huset gennem samme dør, som denne var kommet ind ad.

Indbruddet skete på et tidspunkt mellem klokken 7.00 og 16.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.