Ung mand fra Jægerspris sigtet for narkosalg

Foto: Rigspolitiet.
En 23-årig mand fra Jægerspris blev i går anholdt og sigtet for salg af narkotika i Roskilde.

Klokken 16.30 fik politiet en henvendelse om en mistænkelig bil, der holdt parkeret på Vor Frue Hovedgade ved kirken i Roskilde. I bilen, der havde nedrullede vinduer, sad en mand, der hele tiden kiggede sig omkring.

Politiet kørte til stedet og fik kontakt med en 23-årig mand fra Jægerspris, som blev mistænkt for at sælge narko.

Han blev derfor anholdt og da han blev visiteret fandt politiet i en bukselomme 10 gram kokain i flere salgsposer, en mindre kontantbeholdning og en mobiltelefon. I en anden lomme havde den 23-årige ca. 1 gram kokain.

I et andet køretøj, som kunne knyttes til den 23-årige, fandt politiet flere pakker testosteron samt kanyler, så den 23-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om dopingmidler. Efter endt afhøring løslod politiet den 23-årige, der dog vil høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *