Alle gode gange tre – 26-årig taget i narkokørsel og kørsel uden førerret

Foto: Rigspolitiet.
Tirsdag aften anholdt politiet en 26-årig mand fra Kr. Hyllinge for narkokørsel og kørsel uden førerret i en personbil.

Manden blev standset af politiet kl. 18.30 på Munkholmvej i Holbæk. Han fik udtaget en blodprøve og blev afhørt, hvorefter han blev løsladt.

Det var i øvrigt tredje gang inden for 2½ uge, at den 26-årige var blevet standset i en bil og mistænkt for narkokørsel og kørsel uden førerret.

Bilen tilhørte ikke den sigtede selv, hvorfor bilejeren i denne sag nok kan forvente at høre nærmere fra politiet om at have overladt føringen til en person, der ikke lovligt kunne føre køretøjet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *