Indbrud i villa på Stationsvej

I går blev der begået indbrud i en villa på Stationsvej i Skibby.

Nordsjællands Politi ved ikke om der var en eller flere gerningsmænd til indbruddet, men den – eller de – uindbudte gæster skaffede sig adgang til villaen ve dat bryde et vindue ved siden af hoveddøren op.

Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem kl. 9 og kl. 16.20.

Et vidne har dog omkring klokken 11 set to mænd, hvoraf den ene beskrives som dansk af udseende, 25-30 år gammel, 180-185 cm høj og almindelig af bygning. Han havde kort, lyt hår og var iført en orange T-shirt. Han kørte sammen med en anden mand i en ældre, sort personbil.

Fra steder er der stjålet en computer og en mobiltelefon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *