Trods stor indsats fra brandvæsnet – hus nedbrændt i Ferslev

Foto: ©Hornsherred Avis.

Politi og brandvæsen blev torsdag formiddag kl. 10.23 kaldt ud til en brand i et hus på Fagerholtvej i Ferslev ved Skibby.

I forbindelse med alarmeringen blev det oplyst, at der var set både flammer og sort røg.

Frederiksborg Brand og Redning bad kollegaerne fra Vestsjællands Brandvæsen om assistance i form af en tankvogn, som blev sendt til stedet fra brandstationen i Kirke Hyllinge. Desuden blev der tilkaldt assistance fra andre brandstationer hos Frederiksborg Brand og Redning, samt det frivillige beredskab.

Først sent torsdag aften var slukningsarbejdet overstået og da var huset nedbrændt.

Nordsjællands Politi oplyser, at ingen personer var i fare ved branden og man nu skal forsøge at klarlægge årsagen til branden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.