Lastbilchauffør fra Kr. Hyllinge involveret i færdselsuheld
Den 44-årige kom kørende ad Lindegårdsparken i en lastbil og frem over vigelinjen ud på Boserupvej, hvor han påkørte højre side af en personbil, som blev ført af en 20-årig kvinde fra Greve.
Ved sammenstødet snurrede personbilen rundt, og en 49-årig kvinde fra Greve, der sad på bagsædet i højre side i personbil, slog sin skulder ved påkørslen. Hun blev bragt til skadestuen til undersøgelse og behandling for lettere kvæstelser.
Den 44-årig lastbilchauffør kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagsbehandlingen er afsluttet, og sagen skal afgøres.